• Makrelfiskeri
Tun i Danmark!

Tun i Danmark!

4.0/5 rating (3 votes)

- sådan fanger du en blåfinnet tun

Når en makrelstime flygter op over overfladen

Blåfinnet Atlantisk Tun kan blive stor - rigtigt stor!Så er der endelig blevet filmet blåfinnede tun jage i overfladen. Der har længe været snak om, at nu vender de nok snart tilbage, for mange af de andre fisk, som de spiser er kommet igen i stor stil.
Der er sidste år og i år beretninger fra lystsejlere, som har set stimer af hornfisk og makrel flygte op i luften - efterfulgt af vilde plask og lange finner og store fisk... rigtigt store fisk. Atlantisk tun som vi taler om, kan nemlig veje op til 680 kg. og blive tre meter lang TRE METER!
Lad mig med det samme sige, at jeg IKKE selv har fanget en blåfinnet tunfisk, eller noget der ligner i størrelse. Jeg har aldrig prøvet big game fishing, selvom jeg gerne ville. Men jeg har læst op omkring fisken på nogle amerikanske sider. Jeg tænkte, at man måske kunne lure nogle tricks af fra nogle folk, som er vant til at fiske efter disse kæmper... for det kommer vi måske til at kunne gøre fra Danmark.... de er her i hvert fald allerede. Vi skal bare være ekstremt heldige med de mængder der er nu. Men måske i de kommende år, at vi kan begynde rigtigt at fiske efter dem - og så kan I altså godt pakke UL-stængerne sammen, for alt hvad de fleste af os har i grejboksen er UL, når man fisker efter tun. Fisken kan i øvrigt svømme 80km. i timen - eller med andre ord tømme dit hjul for line på ganske få sekunder.

Blåfinnet tun / Atlantisk tun (Thunnus thynnus)

En fighter udover det sædvanlige - det vildeste af det vildeste!Facts

Foretrukne vandtemperatur: 10C og over
Dybde: Overfladen og ned til 1000m.
Type: Pelagisk stimefisk
Vægt: 680 kg.
Længde: 3 m.
Udbredelse: Det meste af det lunere Atlanterhav.

Sådan kan de fanges

Der er, som med alle fisk, et væld af forskellige metoder. Man kan f.eks. trolle eller spinne.... eller hvorfor ikke bruge et glideflåd med en større agnfisk som f.eks. en hvilling, makrel eller stor fed sild?
Når der fiskes efter tun, er det alvor - og grejet skal være tjekket. Spolen skal stå rigtigt stramt - sådan at der kun lige kan trækkes line af med en hånd. Er spolen for løs tømmer tunen den på sekunder - for stramt og fisken knækker linen øjeblikkeligt.

Grej

Forfangsline: 40-80 kg. fluorocarbon
Hovedline: 50-90kg. fusionsline
Krogstørrelse: 8/0 - 9/0 
Stang: 7-8 fod stiv med blød spids
Hjul: Få fat i det største og stærkeste der kan skaffes!

Sådan spottes de

Fang den med agn eller spinfisk med woblerLidt som vi kender det fra makreller, er der gode visuelle indikatorer på tun. Kig efter store plask på størrelse med en Volvo og agnfisk som paniske flygter fri af vandmasserne. Kig efter plamager i overfladen som trækker afsted - som når en stime tun svømmer hurtigt afsted LIGE under overfladen. Kig efter blå og sølvfarvet blinken under overfladen - også helt inde ved båden.

Sådan sejles der ind til stimen

tunekkolodNår du har observeret stimen af spisende tun, bør du undgå at sejle for fuld drøn lige i hælene på dem. Sejl i stedet i forkøbet, sådan at stimen vil passere din båd efter at du har fundet fiskestangen frem. Nu kan agnen kastes ud foran stimen og chancen for dit livs hug er stor.

Flådfiskeri efter blåfinnet tun

Noget endegrej til fiskeri efter tunfiskSom med lillebroderen makrel, kan vi fange flåfinner med flåd - blot skal det være en lidt større model, der kan holde en stor agnfisk uden at synke. Brug en rigtigt stor krog str. 8/0 og sæt den gennem næsen på en levende fed makrel, sild eller hvilling og så skal den bare ud foran stimen - så simpelt kan det gøres. Hvis stimen med tun er lige på jagt, behøver man med garanti ikke engang flåddet. Mange anbefaler at sætte et glideflåd på 8-10 meter... Men svømmer de helt i overfladen ville jeg nok sætte min madding deroppe også.

Spin efter tun

Man kan også sagtens spinfiske efter tun. Hvis man har lagt båden, så stimen svømmer forbi, lader man agnen lande foran stimen, så agnen flygter væk fra tunen og ikke mod den.... det er tun ikke vant til. Man kan bruge et væld af store woblere osv. - blæksprutteimitationer ser ud til at være populære..

Vi har noget at glæde os til, hvis tunen fortsætter med at stige i antal i vores vande... så skal der shoppe noget grej, hvis ikke man vil rykkes midt over den dag man møder den første gang.

Se Thomas Kolmorgens video fra igår her:

Blot en lille teaser til hvad vi måske har i vente