• Makrelfiskeri
Den dejligste morgen i 100 år

Den dejligste morgen i 100 år

4.1/5 rating (8 votes)

- en sats efter sølvtøj

En kroget havørred kan give en god fight på let grej uanset størrelsen.Dato: 11. april 2015
Sted: Limfjorden
Vejr: Let brise fra sydøst. Solskin 18 grader
Sats: Havørred
Våben: Let spinnegrej

Klokken var kun fem om morgenen, da vækkeuret ringede. Jeg skulle hente Diller klokken seks, så der var lige tid til en god kop kaffe. Dagen idag skulle gå med at fiske efter havørred et lækkert sted i Limfjorden.

Stripperen - et pænt ok våben

Vi var begge enige om, at små strippere på 12gr havde været populære på stedet før, så sådan nogle skulle der fiskes med. Vi har brugt dem i hvide farver, og det har virket ok, selvom alt muligt andet altså også kan fange havørred for tiden... Jeg bestemte mig for også at prøve min lille stripperwoblerting, som jeg købte på tilbud i Bilka. 

Fralandsvind og krystalklart vand

Super klart vand gjorde fiskeriet en kæmpe fornøjelseDa vi kom til spotten, var der lækkert havblik langs land grundet fralandsvinden. Vi kunne se leopardbunden klart og tydeligt - og med polaroidbrillerne var det virkelig ekstra lækkert. Har du ikke sådan et par så skaf dem - de er et alt for lækkert fiskeredskab.
Vi fik hurtigt pakket kajakkerne af bilen og begyndte at lade dem... Der er efterhånden lidt der skal med med mit nye sædetweak, så kajaksædet er en hævet solstol...hovedsagen er, at jeg sidder lækkert haha.

Fiskene jager tæt tæt på land

Fiskene jagede godt tæt på land - vi kastede ind mod strandbredden her.Vi padlede lidt op langs kysten - der er et sted min anden fiskemakker plejer at fange rigtigt godt, så det skulle jo lige prøves af. Vi trak lidt ud i kajakkerne, for ikke at forstyrre fiskene og så vi kunne kaste helt ind måske 5 meter fra land... Vi har observeret masser af fiske helt derinde, så de kan SAGTENS fanges fra land uden at vade.

Første hug melder sig

En smuk havørred var kroget.Jeg spinnede med min lille syvfodsstang og den her Rapala-wobler-stripper fra Bilka. Jeg kunne let se woblerens bevægelser i det klare vand... og den bevægede sig faktisk lidt ligesom Stripper - men kaster dog slet ikke så langt. Let dansen henover leopardbunden. Bare 3-4 meter fra båden ser jeg fisken komme hurtigt fra siden og give et kraftigt hug. Det var en alt for lækker måde at starte morgenen på. Fisken kæmpede godt i morgensolen - og på det lette grej. Det var en fin og tyk lille havørred, som jeg måtte hjemtage. Jeg havde aldrig smagt dem før, så denne dag skulle det være.

Stripperen fik æren for den næste

Diller fiskede med en hvid 12gr. Stripper på sin nifodsstang og kunne affiske et rigtigt stort område, når der kan kastes 360grader rundt... Der gik ikke mere end ca. 30 min. før Diller pludselig råbte. Han havde også fanget en fin havørred - denne lidt større end min - 46 cm. Hvor er det nogle smukke fisk de havørreder.

Fiskene havde frokostpause

LækkerierEfter vores to første fisk mærkede vi ikke noget i et par timer. Det var som om fiskene havde frokostpause, så vi bestemte os for at køre til Aalborg og tjekke, om der var nogle sild på kajen... og det skal jeg love for, at der var. Det skønne vejr og weekend havde lokket en voldsom mængde mennesker ned på sildekajen - nok til at vi opgav at kaste ud her efter godt nok at have fanget fem sild. Vi satte os på kajen og drak en vand, inden vi vendte næserne hjemad.

En let rensedag

Sildekajen var tæt befolket denne eftermiddagEfter at have renset ca. 100 sild dagen før, var det en stor fornøjelse, blot at skulle rense en enkelt smuk havørred og nogle få sild. Sikke flot den var sådan en havørred - men ja.. sildene er nu heller ikke tossede. Jeg tilberedte havørreden om aftenen og kommer snart med min vurdering - er havørred så meget bedre end "burhøns"?

Tak fordi du læser med!

Mvh.
Michael