• Makrelfiskeri
Få styr på dine forfang

Få styr på dine forfang

5.0/5 rating (5 votes)

- sådan laver du en billig og effektiv holder

Denne holder har hjulpet mig til at kunne bruge mine forfang igen og igen, til de simpelthen er slidt i stykker. Ydermere har jeg ikke forfangene liggende løst i lommer i min fisketaske osv. mere. Hvis du bruger forfang og ikke har sådan en her endnu, så skynd dig at få den lavet.

Sådan gør du:

Hold styr på dine forfangTing du skal bruge:

- rørisolering
- pvc-rør i passende dimension til isolering
- en saks eller kniv til at afkorte rørisolering
- en sav til at afkorte pvc-røret
- elastikker 

1: Sav pvc-røret i en passende længde. Mit er ca. 40cm for at gøre det lidt handy.
2: Skær rørisoleringen i samme længde.
3: Put pvc-rør indeni rørisolering.

Vupti - nu er holderen klar. 

Sådan bruges din forfangsholder

Start med at sætte svirvlen fast mellem rør og isolering1: Start med at tage en svirvel, hvis du har sådan en på. Stik den ind i åbningen af rørisoleringen, så den ligger fladt mod pvc-røret.
2: Vikl nu forfanget omkring mod samme retning, så du lissom låser svirvlen fast. 
3: Når der kommer en krog strammer du godt op, og sætter krogen i rørisoleringen ved siden af hovedlinen til forfanget. Det fortsætter du bare med, til forfanget er rullet på.
Stik krogene i isoleringen ved siden af hovedlinen.4: Afslut med en elastik (Opbevar i øvrigt elastikker i den ene ende af holderen, så du altid har dem ved hånden.

Lav et etui

Du kan lave et etui til din forfangsholder ved at skære toppen af en sodavandsflaske eller lignende - så hænger krogene ikke fast i alt muligt. Det gør de i øvrigt sjældent, da de er monterede i skummet fra rørisoleringen.

Knæk og bræk!
Michael